Mit 2014 set med jernbaneøjne

Det indlæg er et uddrag af årets julehilsen.

Her i mit lille industribanearkiv er året gået godt og hurtigt. Der har igen i år været endnu flere “kunder” i butikken end året før og tak for det. Som regel betyder kundebetjeningen ikke bare, at jeg leverer stof ud ad huset, men også, at jeg får nyt, ukendt stof ind.

Arkivarbejde
Ved pensioneringen for efterhånden 17 år siden lå anseelige stakke papir og ventede på behandling. Som pensionist har man masser af tid, så …… Stakkene ligger stadig og venter på at komme på plads i arkivet, men i slutningen af 2013 besluttede jeg at begynde fra en ende af.

Et arbejde med at gennemgå et større antal fotos og konvertere dem til et anvendeligt format påbegyndtes. Arbejdet var anslået til at tage tre år, men rutine og forenklede metoder gjorde efterhånden, at arbejdet kunne overstås på ét år! Det drejede sig om omkring 1200 foto. Et endnu større arbejde med at sammenligne dem med mine fotos venter dog stadig. Dette arbejde venter jeg mig meget af. Ikke bare at finde fejlbestemmelser, men også at problematiske billeder pludselig lader sig bestemme.

Fra Peter har jeg liggende et større antal notater. Også disse besluttede jeg at sætte på plads. Det kan jeg dog kun gøre i Kolding. Ikke på den bærbare i København, hvor jeg tilbringer meget af min tid. Her er indtil midten af november inddateret 292 A4-sider med anslået 2400 poster. Der afventer stadig omkring 800 klargjorte poster og muligvis lige så mange endnu ikke klargjorte poster.

Lokomotivhandel og rejsebureau
Også i år har jeg kunnet formidle kontakt mellem brugere og ejere af industribanemateriel. Som noget nyt er kunderne her begyndt at komme af sig selv. Nogen har åbenbart hørt noget…..

Rejsetjenesten skulle have været aktiv i år, men det lykkedes ikke. Flere ting skal falde på plads, og enten kunne jeg ikke, eller også kunne de, der skulle modtage os, ikke. Jeg håber på bedre tider til næste år.

IBK
Om IBK, Industribaneklubben, Hedelands Veteranbane og deres arbejde kan du læse på foreningens hjemmeside. Tast IBK eller HVB i din browser.

Rejseaktivitet
I år har jeg ikke foretaget ture udelukkende for at se industribaner, men på andre ture er der trods alt faldet lidt industribaner af. Jeg vil lade mine billeder tale derom.

I efteråret besøgte Edit og jeg Remisen i Dokkedal i Lille Vildmose.

Her havde man fremstillet en kopi af en gammel skurvogn, jeg dog kun har set i Store Vildmose, men det kan jo have været min fejl. Her ses den nyfremstillede vogn, der endnu ikke er malet. Den står uden for remisen i Dokkedal.

Denne skanning viser forbilledet for vognen i Store Vildmose taget af undertegnede i 1968.

Denne skanning viser forbilledet for vognen i Store Vildmose taget af undertegnede i 1968.

Et sådant sporskifte har jeg aldrig set før på en industribane. Det ligger i banen, der forløber rundt på arealene ved Vildmosetilsynets gamle Remise i Dokkedal. Vi har et af de lokomotiver på HVB, der i sin tid slog sine folder her. Endnu et var bevaret en overgang, men ophuggedes så.

På samme tur var jeg på Færøerne og besøgte Gjógv og så banen der. Samtidig lykkedes det at slå en færing for oplysninger om en lille halv snes tilsvarende baner. Jeg fik også sporvidden målt til 600 mm.

Turen bragte mig videre til Island, men ikke frem til Schömalokomotivet, der er opstillet som denkmal i eller nær Vatna Jøkel Nationalpark. En vulkan i udbrud gjorde, at nationalparken var lukket. Jeg fik dog så meget ud af adspurgte islændinge hovedsageligt turist- og nationalparkfolk, at jeg måtte omskrive historien for anlægsbanen i nationalparken. Den nye version ses på bentsbane.dk under Island. Samtalen med de nævnte kilder var lidt svær, da ingen af dem havde ordet lokomotiv i deres sprog, hverken på engelsk, tysk, dansk eller islandsk. Jeg kan ikke islandsk, men visse gloser fra min industribanehobby kan jeg da. Da det så endelig dæmrede for et par af dem, troede de, at det var denkmallokomotiverne i Reykjavík, jeg talte om. Min hidtidige tyske kilde havde haft problemer med oversættelsen fra islandsk til tysk. Hvis der stadig er fejl i min hjemmeside, skyldes det nu de islandske turist- og nationalparkfolk, der blot mente …….

Denkmallokomotivet formentlig opstillet nær kraftværket i Vatna Jøkel Nationalpark fotograferet af en lokal islænding i 2013

Denkmallokomotivet formentlig opstillet nær kraftværket i Vatna Jøkel Nationalpark fotograferet af en lokal islænding i 2013

I Slesvig-Holsten besøgte jeg først LKNM-banen i Dagebüll. Her så jeg straks, at trolje 33, Emma havde fået ny undervogn og nyt motorhus. Vognkassen var den samme, men fra modsat side så jeg, at den også havde fået ny kraftoverføring! Troljen havde også fået navn!

En ny trolje var der også. Den lignede en lastbil og havde nr. 55. Godstrafikken var åbenbart i fremgang efter at færgehavnen er sandet til. Banedæmningens fornemmeste opgave er at fremme tilslikningen, og den gør den over al forventning, og den fremmer også derved sin egen eksistens! Yderligere et par nye troljer var der, men det var udelukkende godsvogne uden motor.

I Lüttmoorsiel var alt ved det gamle. Der var lidt trafik, mens vi holdt frokostpause der. Her ses et tog på vej til Lüttmoor også kaldet Nordstrandischmmoor eller Nordstrand Mose. Området er ikke en mose nu, men det var tidligere. Nu er det en Hallig, et højtliggende beboet område i Vadehavet, der kun oversvømmes med stormfloder. Det har beboerne så lært at leve med gennem tusinde år.

I Lüttmoorsiel var alt ved det gamle. Der var lidt trafik, mens vi holdt frokostpause der. Her ses et tog på vej til Lüttmoor også kaldet Nordstrandischmoor eller Nordstrand Mose. Området er ikke en mose nu, men det var tidligere. Nu er det en Hallig, et højtliggende beboet område i Vadehavet, der kun oversvømmes med stormfloder. Det har beboerne så lært at leve med gennem tusinde år.

II Himmelmoor ved Quickborn lidt nord for Hamborg havde jeg frygtet for det lokale tørveværk, men det kørte stadig selv om den halve mose var naturgenoprettet. Toget fremførtes af det nyeste lokomotiv, der er uden nr. Det består af tre dele: et ældre LEW akkumulatorlokomotiv. Strømmen kommer dog ikke mere fra en akkumulator, men fra en transportabel generator sat på jernbanehjul. Føreren sad i den tredje del, hvor der også var plads til arbejdere og besøgende. Jeg har også siddet der!

I Himmelmoor ved Quickborn lidt nord for Hamborg havde jeg frygtet for det lokale tørveværk, men det kørte stadig selv om den halve mose var naturgenoprettet. Toget fremførtes af det nyeste lokomotiv, der er uden nr. Det består af tre dele: et ældre LEW akkumulatorlokomotiv. Strømmen kommer dog ikke mere fra en akkumulator, men fra en transportabel generator sat på jernbanehjul. Føreren sad i den tredje del, hvor der også var plads til arbejdere og besøgende. Jeg har også siddet der!

På resten af turen besøgte jeg veteranbaner, og så der lidt industribanemateriel, men normalsporet. 600 mm veteranbanen i Malente var helt borte. Også sporene. Banen på forsorgshospitalet i Lübeck fik jeg heller ikke denne gang kigget til, lige som en masse andet, jeg heller ikke nåede, men det var en fin tur.

Vi tog også en tur til Tyrkiet, og her faldt uventet også et industribanedenkmal af. Vi var på en billigrejse med et i dansk tv udskældt bureau, men vi havde læst det med småt først, så vi følte os ikke snydt. Når vi ser bort fra et døgn med støtte til lokalt erhvervsliv, var det en god tur, hvor vi så næsten alle de græske og romerske ruiner, vi kunne ønske. Vi vidste på forhånd godt, at støtten, var indlagt, og vi havde accepteret det. Alt efter definition var der to døgns spildtid, og løfter bureauet ikke holdt, men retfærdigvis må siges, at der også var deltagere, der var ligeglade med ruiner og kun havde taget turen for at lufte deres visakort.

Her er vi i Efesos, en gammel græsk by. Havnen sandede til og engelske jernbaneingeniører opdagede tusinde år senere byen under mindst ti meter sammenskredet bjergside og begyndte en udgravning i deres fritid. De var i Tyrkiet for at bygge jernbaner. Senere tog tyskere og østrigere over, inden tyrkerne meget senere selv overtog udgravningerne. Materiellet er formentlig fra de tyrkiske udgravninger efter anden verdenskrig? Vognens konstruktion forstår jeg ikke helt. Akselafstanden er ikke symetrisk. Nogle vogne førte fodbremse. Bortset fra at disse vogne ikke kører med jord, aner jeg ikke, hvad de har været brugt til.

På familejulehilsnen ses andre fotos fra turen og de andre ture, hvis det har interesse.

Tidligt på året kom vi lige forbi Hvide Sande og kiggede ind ti Emil Mayrisch. Mere om ham på hjemmesiden. Vil du vide mere om dette lokomotiv, kan du klikke i linket her.

Jeg arbejder næsten hver dag i arkivet, men en del af arbejdet går ud på at sikre så meget som muligt for eftertiden. Navnlig har jeg sat ind på at dele ud af arkivet. Det er dog kun det elektroniske, der lader sig dele. Jeg er nemlig ved at nå den alder, hvor både Svend Guldvang og Alfred Hansen stoppede.

Afsluttet ultimo november 2014.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner. Bogmærk permalinket.