Julehilsen 2018. Industribanevenner

Julen 2018

Kære modtager

Du og dine ønskes en glædelig Jul

og et godt Nytår.

Mit år har i 2018 været mere stille, end det plejer at være, idet Edit stod til et nyt knæ, så vi var nødt til at holde lav propil stort set hele året. En enkelt tur tidligt på året blev det dog til, idet vi var med Lokomotivklubben KLK i Schweiz med Martin Wilde som turleder og arrangør samt syv andre. En fin tur, som vi godt turde vove os ud på. Vi benyttede nemlig interrail, så ville Edit pludselig hjem, kunne det lade sig gøre på mindre end 12 timer.

Desuden har jeg uden Edit, men sammen med min datter, Lise været ni dage på Balkan foruden med Viktors Farmor andre ni dage på Balkan med Lise som guide. På vor egen tur kørte vi, hvor vi kunne komme af sted med det, med tog, men det var ikke meget. Det meste var i privatbil, og så lidt med bus, hvor der ikke mere var tog. Vor egen tur var meget spændende, mens Farmors tur var en chartertur. På vor egen tur havde Lise frivilligt indlagt et besøg ved en veteranbane. Hun havde set en britisk rejsende i tv, der tog rundt til ekstreme jernbaner eller noget i den retning, og netop en bane i Serbien ville Lise gerne se. Det lod jeg mig naturligvis ikke sige to gange. Med farmor var vi i Makedonien, Albanien og Montenegro, mens vi på egen hånd var i Serbien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien og Montenegro.

Arkivet har i år haft de mest forskellige opgaver, mere eller mindre relateret til industribaneforskning. Det fleste blev løst, men der var også noget, jeg måtte give op overfor.

Mest tid tager renskrift og kritisk gennemgang af mine op til 60 år gamle notater, gennemgang af industribanebilleder på arkiv.dk samt justeringer af Alfred og Holgers gamle industribanelokomotivliste. Når man rider på tre heste, kommer man ikke rigtig nogen vegne, for det er ligesom hestene ikke vil samme vej alle sammen.

Desuden skriver jeg ret flittigt på den hjemmeside, som jeg fik i fødselsdagsgave, da jeg blev 75. Det er nu seks år siden, og siden er den vokset.

Vil du vide mere om turen til Balkan, se: Mokra Gora.

Her står jeg ved lokomotivudstillingen ved depotet på den serbiske museumsbane Mokra Gora i Sargan Vitasi. Til højre depotet, der var låst og forblev låst. Pris for åbning: 1000 Euro! Jeg til venstre står og ærgrer mig sammen med en schweizisk entusiast. Dagen efter kom et andet af depotets maskiner opfyret forbi vores hytte i Mokra Gora, så helt snydt blev jeg ikke. Foto: Lise Blom 2018.

Vil du se mere om jernbaner i for eksempel Montenegro, så klik i Montenegro, hvor næsten hele bestanden af tog var hjemme i driftsdepotet ved mit besøg en påskedag.

Lokomotiverne på Balkan forekom mig bekendte, men jeg kunne ikke lige helt huske, hvor jeg havde set typen før, men så pludselig fik jeg hjælp af Nordisk Jernbane-Klub og af Martin Wilde. For denne historie kan du klikkke i lokomotivhistorie.

Endnu har jeg ikke fået skrevet noget om Schweizturen, men det fleste foto fra turen er sat ind under de schweiziske Statsbaner og Privatbaner. Kun en af veteranbanerne indtil nu har fået et indlæg: Blonay – Chamby.

Interrailturen til Schweiz omfattede også et besøg ved Det franske Jernbanemuseum i Mulhouse. Her ses i en skydebrograv noget økologisk ukrudsbekæmpelse.

I Bouveret ved Genfersøens sydøsthjørne lå Swiss Vapeur Parc, hvor mange minidamplokomotiver kørte rundt med passagerer på små 2 kilometer spor. Sporvidden angives til 7¼ tommer. Mens målestokken blev angivet til 1 : 4, hvilket nu kommer an på om modellerne har normalsporlokomotiv eller metersporditto som forbillede. Ved sidstnævnte skal vi ned i 1 : 5 eller 1 : 6, mens 1 : 4 gælder for industribanemateriel i 600 – 800 mm. Det fjerneste lokomotiv er en model af Spreewald fra Spreewalbahn og i forgrunden le President sammen med en typisk amerikaner.

Schweiz kunne være et stort land, hvis det blev rettet ud, sagde en schweizer lidt spydigt, og hun havde ret, rent faktisk 3 gange så bredt for nord til syd, men nu ligger en del af Schweiz altså lodret. Så må man lægge sin museumsindustribane på den lodrette klippevæg. Vi er på Vertic Alps ved le Chatelard nær den franske grænse og Mont Blanc. Sporvidden er 600 mm, længden er 1650 meter og højden er 1825 meter. Vi havde dog forinden også været på Planalp og gå en tur på sæteren. Alp – sæter. Plan er plan, flad, men vertic er lodret. Regner jeg med. (Frontal og vertical i modsætning til horizontal,) Foto: Edit Laursen.

Sommerpostkortet bragte dog lidt om turen. Klik her.

På hjemmesiden er det blandt andet gået ud over Rømø i år. Skriv Rømø i søgefeltet på hjemmesiden. Så skal der nok komme noget frem.

En af de ting, jeg skal hvert år, er en tur til Niebüll og Dagebüll. Begge steder var der nyheder. I Dagebüll bestod nyhederne af 900 mm troljer, jeg ikke havde set før trods næsten årlige besøg siden 60’erne. Utroligt så livskraftig industribanen stadig kan være.

Noget af det nye for mig i Niebüll var Autozug 247 908 af Siemens-fabrikat. Den har åbenbart fået et pigenavn.

Forbundsbanerne havde også fået nyt materiel. DB 245 022.

I Dagebüll kørte denne trolje, da den så mig, men ud fra andre fotos må det have været trolje 26. Hvis fyrtårnet ser anderledes ud, end da du sidst så det, er det, fordi turistforeningen har indrettet det som “sommerhus” En uge her for en industribanefan må da være lykken?

Nu er der vist link nok til hele julen.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Industribaneklubbens Forskningsafdeling

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner, Jul. Bogmærk permalinket.