Island. En uventet oplevelse

De islandske sagaer
Vi havde fået et tilbud på en tur til Færøerne og Island med Smyril. Da vejret var eksemplarisk, var det en meget fin tur. Vi havde lidt tid i Seyðisfjörður på Island, så vi gik en tur. Der var ikke meget at se her, men i stedet faldt vi for nogle lokale kunstnere, der havde pyntet deres huse og haver med deres værker. Også et besøg i den lokale coop, for at brænde de sidste islandske penge af, var en oplevelse. Midt i byen var der et lille anlæg, og her stod en mindesten. Den mindede var ikke en, der sagde os noget, og bortset fra navnet kunne jeg ikke læse den islandske tekst på stenen. Jeg prøvede dog alligevel at stave mig gennem teksten. Pludselig slog genkendelsen ned i mig. Jeg mindedes mere end tres år gammel skolelærdom. Fra en af min barndoms læsebøger erindrede jeg noget fra afsnittet om de islandske sagaer, der dengang indgik i folkeskolens pensum. Vi havde vel dansk dengang en til to timer om dagen seks dage om ugen gennem ti år, så vi nåede noget.

Ærligt indrømmet, jeg blev glad for mig selv, da barndommens erindringer langsomt dukkede op. Jeg gengiver her forlægget for mindestenens tekst på først islandsk – den tekst, der pludselig sagde mig noget – og siden på dansk. Måske skal man være ”i støddet” før det lykkes?

Deyr fé,
deyja frændr,
deyr sjalfr it sama,
ek veit einn,
at aldrei deyr:
dómr um dauðan hvern.

Deyr fé,
deyja frændr,
deyr sjalfr it sama,
en orðstírr
deyr aldregi,
hveim er sér góðan getr

Desværre fotograferede vi ikke stenen, og vi fandt aldrig ud af grunden til, at mindet rejstes.

Hvis ikke du også har genkendt teksten, så står der en dansk oversættelse eller gendigtning herunder.

Fæ dør,
Frænder dør,
også du skal dø;
eet jeg ved,
som aldrig dør,
Dom om hver en død.

Fæ dør,
Frænder dør,
også du skal dø,
Eftermælet
aldrig dør
om, hvad vel er endt.

Digtet stammer fra Hávamál, og jeg tillader mig at kalde det et digt, selv om du sikkert vil lede langt efter rimene, for der er her tale om bogstavrim. Ordet Hávamál er oldnordisk, og det betyder den højes tale. Den høje er her selveste Odin.

Somme tider tænker man på alt den udenadslære, man fik med fra Folkeskolen, og mens man endnu var ung, spekulerede mange på, hvad de egentlig skulle bruge den til. Her på mine gamle dage kommer jeg oftere og oftere ud for situationer, hvor den gamle lærdom dukker frem. Nå, jeg var nok lige lykkelig i Seyðisfjörður uden den oplevelse, men jeg var glad for den i flere minutter bagefter.

Næsten hver rejse giver os en eller flere aha-oplevelser, som det vil føre for vidt at komme ind på, så vi nøjes med denne ene fra de senere år.
Bent Hansen

Desværre fik vi ikke fotograferet mindestenen med sagateksten på, men fra det lille anlæg tog vi blandt andet et billede ud over anlæggets sø mod kirken og en del af byen på den anden side. Søen var vel en af havneanlægget afsnøret del af fjorden?

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.