Indien. Bredspor

Det indiske jernbanenet hører til blandt verdens største. Derfor er det umuligt på en hjemmeside som min blot tilnærmelsesvis at beskrive dem. I stedet nøjes jeg med fire små indlæg, der viser banerne, som jeg så og oplevede den brøkdel af banenettet, som nåede på 14 dage i 2001. Vil du vide mere, må du ty til andre hjemmesider på nettet. Jeg har ikke lavet links, men der er sider om lokomotivtyperne på nettet. Jeg har derimod ikke fundet noget om banernes historisk udvikling.

Fælles indledning til alle fire artikler
Mit indlæg falder i fire filer. Dertil kommer et kortfattet indlæg med fotos af nogle af de borge og templer, som jeg også mødte på min vej. Oprindeligt havde jeg anbragt billederne af templerne i indlæggene om baner, men det har jeg nu ændret og begået et særskilt indlæg om Indien og placeret det i kategorien rejser.

Jernbaneindlæggene omfatter:

  • De indiske Jernbaner I. Bredspor.
  • De indiske Jernbaner II. Meterspor.
  • De indiske Jernbaner III. Smalspor.
  • De indiske jernbaner IV. Darjeelingbanen

Jeg var i 2001 på en tur på metersporet syd for New Delhi i staterne Rahjastan og Gudjarat. Videre gik turen på normalspor fra New Delhi via Agra, Varanasi til Siliguri og derfra skulle vi have kørt to fod, 610 mm til Darjeeling. Det lykkedes nu kun delvist.

De indiske Jernbaner I
Det indiske bredspor måler 1676 mm eller 5½ engelske fod. Det var for så vidt teksten. Herefter vil fotoene tale.

Bent Hansen 12. juni 2013. Alle fotos er fra 2001.
Ny opdateret version.

Sådan forestiller man sig ofte Indiens jernbaner? Måske ikke så meget den forkert justerede dieselmotor - mere togets belægningsprocent.Og så alligevel? I toget billetteredes. Ikke på taget.

Sådan forestiller man sig ofte Indiens jernbaner? Måske ikke så meget den forkert justerede dieselmotor – mere togets belægningsprocent.Og så alligevel? I toget billetteredes. Ikke på taget.

 

Vi er i Delhi Cantonment Station. Her var ikke overledning!

Vi er i Delhi Cantonment Station. Her var ikke overledning!

 

 

Et par festligt farvede bredsporlokomotiver i den ligeledes festligt farvede Jaipur. Byen var hovedsagelig pink!

Et par festligt farvede bredsporlokomotiver i den ligeledes festligt farvede Jaipur. Byen var hovedsagelig pink!

 

Et langt tog fremført af et elektrisk lokomotiv susede gennem Agra Ford Station og gjorde livet farlig for indfødte, fotoaber, aber og hellige køer.

Et langt tog fremført af et elektrisk lokomotiv susede gennem Agra Ford Station og gjorde livet farlig for indfødte, fotoaber, aber og hellige køer.

 

Folk hang også her uden på toget og stod i de åbne døre og vadede efter forgodtbefindende over sporene.

 

Elektriske nærbanetog trafikerede New Delhi Nizamuddin, en af Delhis tre hovedbanegårde.

 

WDM2 16 661 stadig i Nizamuddin. I baggrunden en gangbro, men den syntes passagererne ikke at have bemærket

WDM2 16 661 stadig i Nizamuddin. I baggrunden en gangbro, men den syntes passagererne ikke at have bemærket. Denne diesel er en af de lidt mindre.

 

Bayer, Peakock Garrat fra 1930. 2'D0+0D'2. Typen slog ikke an i Indien, men den var populær i de britiske besiddelser i Afrika. De sidste tre fotos er fra de indiske Jernbanemuseum i New Delhi.

Bayer, Peakock Garrat fra 1930. 2’D0+0D’2. Typen slog ikke an i Indien, men den var populær i de britiske besiddelser i Afrika. De sidste tre fotos er fra de indiske Jernbanemuseum i New Delhi.

 

Tingesten var mærket Hawthorn og bygget 1923 til en svellefabrik. Deres formåen oversteg elefantens!

Tingesten var mærket Hawthorn og bygget 1923 til en svellefabrik. Deres formåen oversteg elefantens!

 

Sindhri Fertilisers havde dette fyrløse også kaldet dampakkumulatorlokomotiv. Det var formentlig i bredspor og bygget af Henschel 1954. Skorstenen sidder bag på førerhuset og cylindrene under førerhuset. Typen bruges på eksplosive virksomheder, hvor der ikke må bruges åben ild.

Sindhri Fertilisers havde dette fyrløse også kaldet dampakkumulatorlokomotiv. Det var formentlig i bredspor og bygget af Henschel 1954. Skorstenen sidder bag på førerhuset og cylindrene under førerhuset. Typen bruges på eksplosive virksomheder, hvor der ikke må bruges åben ild.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner og tagget . Bogmærk permalinket.