Grønland. Havblik i Uummannaqfjorden

På sejlturen gennem Uummannaqfjorden var det næsten vindstille, og der var ikke mange krusninger på havoverfladen. Vejret var medvirkende til at gøre netop denne etape til en oplevelse for livet fyldt med synindtryk, som den var.

Sørejse som ideel rejseform
Jeg har prøvet både at køre rundt og se et land fra et sovevognstog og sejle rundt og se et land fra et skib. Begge dele er ideelt for mig og mine behov. Efter en uge i tog, kunne jeg nu godt føle det, som om jeg endnu kørte, selv om jeg havde fast grund under fødderne.

Fire større ture med skib er det blevet til. Jeg har prøvet Hurtigruten henholdsvis Bergen – Kirkenes et år og mange år senere Kirkenes – Bergen. Desuden skulle jeg have været Svalbard rundt, hvilket vejret dog ikke tillod. Det blev kun til den isfrie vestkyst og lidt i isen på nordkysten. Endelig har jeg prøvet den grønlandske rutebil, Sappik Ittuk fra Nuuk til Uummannaq og tilbage til Illulisat. På alle fire ture har jeg stort set stået hele turen på dækket og set på landskaber, havfugle, sæler og hvaler. Også der kan man sejle flere dage efter at være kommet i land navnlig efter en lille storm. Uvejr på de kanter er næsten ikke til at undgå. Vi var ikke mange i salonen under en storm i Hustaviken. De fleste lå i deres køjer eller opholdt sig på toiletterne for at kaste op. Men stormen var hurtigt overstået eller rettere, vi kom hurtig i læ igen i skærgården. To timer med skumsprøjt helt op på øverste etage, var alt, hvad vi fik, men for nogen var det rigeligt. Jeg kan godt blive søsyg, men ikke af blot at vippe. Hvis skibet både vipper og ruller på en gang som på en tur til Helgoland, kan mit nervesysten have svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned. I så tilfælde er jeg glad, hvis jeg er den, der får lov til at holde på skibets mast, så den ikke vælter.

Den ene af hjemmestyrets to skibe, Sappik Ittuk, der dengang sejlede. Senere lukkede hjemmestyret ruterne og erstattede trafikken med den ekstremt dyre fy- og helikoptertrafik. Skibet ligger her på reden i Qeqertarsuaq, der tidligere hed Godhavn.

Den ene af hjemmestyrets to skibe, Sappik Ittuk, der dengang sejlede. Skibet ligger her på reden i Qeqertarsuaq, der tidligere hed Godhavn.

Hjemmestyret ville gerne lukke kysttrafikken til fordel for den ekstremt dyre fly- og helikoptertrafik. Ingen af delene betalte sig nemlig. Det skib, jeg sejlede med, Sappiq Ittuk solgtes og hedder i dag Ocean Nova og sejler nu som krydstogtskib. Det andet skib eksisterer stadig og sejler stadig, men nu kun mellem Ilulissat og Qaqortoq, dog om vinteren kun til Sisimiut. Fra år til år bestemmer Hjemmestyret, om ruten skal fortsætte det kommende år.

En ansat oppe nordpå blev pludselig kaldt hjem, og flyet fra Kangerlussuaq var udsolgt, så hun måtte til Narsarsuaq for at komme hjem hurtigt. Det kostede så mange lift med fastvingefly og helikopter, at prisen for billetten løb op i 40 000 kr. Det var år 2000. Sjovt nok reklameres der for flybilletter i Europa til 200 kr. Hvem kan nu forstå det?

En rolig nat trods alt
Når vejret så viser sig fra sin bedste side, er det skønt. En nat skulle jeg gennem Vaigat mellem Qeqertarsuak (Disko) og Nuussuaq. Jeg vidste godt, at Nuussuaqhalvøen var ustabil. Tunge basalter lå over på kul- og olieholdige lettere bjergarter, og fra tid til anden skred fjeldet i havet med en tsunami til følge. Det var nu før, man brugte det japanske navn for sådanne bølger. Sidste gang havde bølgen ødelagt optrukne fiskerbåde på stranden 30 meter over havoverfladen i den ellers nedlagte kulmineby Qullissat. Det var også her, at grønlandsskibet Disko løb på et isbjerg for år tilbage. Selvfølgelig ville der ikke ske os noget, så jeg sov roligt den nat. Kun var jeg ærgerlig over ikke at komme i land i Saqqaq, hvor jeg gerne ville se dyndvulkanen. Nuussuaq betyder Det store Næs, mens nordboerne, der også havde togter herop, kaldte halvøen Det brændende Næs. Kul- og olieforekomster kunne selvantænde blandt andet i forbindelse med skred, og kullene og olien kunne brænde i årevis. Formentlig er det gasser, normalt metan i undergrunden, der holder gang i dyndvulkanen. Hvorfra metanen så kommer, vides ikke. Olie og kul og andre ufuldstændigt forrådnende planterester i undergrunder kan være forklaringen.

I 2017 ødelagde en tsunami et udsted nord for Uummannaq. De nærmere omstændigheder er mig ukendte, men formentlig har et jordskælv udløst et bjergskred i en fjord vest og nord for Ubekendt Ejland.

Turen Ilulissat – Uummannaq tog et døgn. Vi er nord for Polarkredsen – altså med midnatssol og vintermørke. Helt nøjagtigt på højde med Nordkap i Norge.

En skøn morgen
Da jeg var på dækket næste morgen, var vi ved at runde næsset og løbe ind i Uummannaqfjorden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og ikke en vind rørte sig. Havet var helt roligt. Havblik hedder det. Vi skulle sejle hele formiddagen, inden vi var i Uummannaq. Der var mange flotte isbjerge at se på. Nogle endog meget store og nogle med gletscherporte i. Sæler var der også, men ingen hvaler.

Tekst kommer senere

Ruten tegnet ind. Strækningen ud og hjem tager et døgn. Der var nogle timers ophold i Uummannaq nok til at se kirken og museet. Grønlandsk har mange forskellige staveformer og ofte retskrivningsreformer, men lige meget hjælper det. Bemærk overskriften på kortet!

Programskifte
Da jeg skulle til at fotografere basaltbænkene, som man også ser på Færøerne, men som man kun undtagelsesvis ser på Grønland, kom en medpassager hen til mig og ville gerne snakke. Jeg fornemmede, at der var behov for det, så jeg lagde øre til. Baggrunden røbedes ikke, men aktuelt drejede det sig om et forestående vikariat i sundhedsvæsenet her højt nord på. Nu nær målet var fødderne måske ved at blive kolde, for jeg lagde øre til argumenter for og imod beslutningen. Faldt man ikke til her oppe, var det ikke sådan lige at komme tilbage. Jeg fornemmede, at mit råd ingen interesse havde. Jeg skulle bare lægge øre til. Det gjorde jeg så og pakkede mit fotoapparat ned. På hjemturen kunne jeg tage de ønskede motiver, for vi ville passere igen her til aften. Det kunne jeg bare ikke, for solen stod lige imod på hjemturen.

Ikke bare fik vi redningsvest på, men der demonstreredes også overlevelsesdragter. Hvor mange caraibiske krydstogstsskibe, der anløber Grønland eller Svalbard tor du, der har overlevelsesdragter til alle 7000 ombordværende? Redningsvesten holder dig i live i et par minutter i isvand!

Ikke bare fik vi redningsvest på, men der demonstreredes også overlevelsesdragter. Hvor mange caraibiske krydstogstsskibe, der anløber Grønland eller Svalbard tror du, der har overlevelsesdragter til alle 7000 ombordværende? Redningsvesten holder dig i live i et par minutter i isvand!

Det var mit indtryk, at situationen var afklaret, da vi var nær havnen. Pudsigt nok havde jeg allerede på skibet mødt en person med nøjagtig det samme problem, men vedkommende var stået af tidligere. Vedkommende mødte jeg på turen igen senere sammen med en gæst fra Danmark. Vi var de eneste på en restaurant, så vi satte os sammen. De havde været på travetur i tundraen, så de trængte muligvis til at tale med nogen. Jeg på min side brændte af spørgsmål. Hvorfor var mælken dyrere end benzinen, der her kostede en brøkdel af prisen i Danmark. Vi snakkede og spiste, lige til personalet begyndte at puste lysene ud. Personen her var kommet til Grønland tilsyneladende i samme situation for år tilbage, men var faldet til. Vikariatet var blevet til fastansættelse, og senere kom ægteskab til.

Morgentågen ligger endnu over de op til 2000 meter høje bjerge. Søgangen er minimal. Bemærk, at de tre dele isbjerg hænger sammen under vandet.

Morgentågen ligger endnu over de op til 2000 meter høje bjerge. Søgangen er minimal. Bemærk, at de tre dele isbjerg hænger sammen under vandet.

Tilbage til emnet
Jeg kunne ikke se mig mæt her, når jeg ellers kunne komme til det for medpassagerer, der ville lette deres hjerte. Jeg kunne se helt til Ubekendt Ejland i fjordens udmunding. Det var 130 kilometer. Jeg ville sikkert også have kunnet se længere, men der var ikke mere land længere ude, så jeg måtte nøjes med de 130 kilometer. Hjemme er et sigt på 30 kilometer flot, men i Himalaya har jeg set kendte bjerge og målt afstanden på kortet. Sigtbarheden var her 100 kilometer i luftlinje.

Den karakteristiske ø Sagdleq og til højre Agpat.

Den karakteristiske ø Sagdleq og til højre Agpat.

Måske vejret gjorde, at netop denne etape blev turens smukkeste. Landskabsmæssigt var jeg lidt skuffet. Blå himmel, blåt hav, hvid is og brune bjerge var smukke farvesammensætninger, men der manglede grønt! Der manglede også blomster. Dem fandt jeg dog året efter i Sydgrønland sammen med det grønne, men det var imponerende alligevel.

Så nærmer vi os Uummannaq, som ligger på øen forude. Der var dog stadig mere en en time derhen. Navnet på byen og fjeldet betyder de hjerteformede. Vi ser fjeldet fra vest, men drejer vi øen 90 grader er der kun ét hak som i et hjerte.

Så nærmer vi os Uummannaq, som ligger på øen forude. Der var dog stadig mere end en time derhen. Navnet på byen og fjeldet betyder det hjerteformede. Vi ser fjeldet fra vest, men drejer vi øen 90 grader, er der kun ét hak som i et hjerte.

 

Uummannaqfjeldet tættere på. Det mere en en kilometer høje fjeld består af 3 milliarder gamle gnejer foldet sammen med 2 milliarder gamle sedimenter. Sider er folderne kommet til at ligge ned. Der er en fold i det sorte bånd øverst, og en nok så markant fold i det næsttykkeste bånd under neden. Prøv at følge båndet! Og så tænk dig, at det var dig, der skulle vride dette bånd......

Uummannaqfjeldet tættere på. Det mere end en kilometer høje fjeld består af 3 milliarder gamle gnejer foldet sammen med 2 milliarder gamle sedimenter. Siden er folderne kommet til at ligge ned. Der er en fold i det sorte bånd øverst, og en nok så markant fold i det næsttykkeste bånd under neden. Prøv at følge båndet! Og så tænk dig, at det var dig, der skulle vride dette bånd……

 

Om grønlandsk retskrivning
Grønlandske stednavne kan du finde stavet på mange måder. Jævnligt “i min tid” er den grønlandske retskrivning lavet om. Jeg har valgt den lange version, Uummannaq, som uden tvivl var gældende, da jeg skrev min dagbog? Du vil kunne finde landkort og bøger med den korte version Umanaq eller endog med k, Umanak samt alle mulige mellemformer!
Bent Hansen 11. maj 2013. Alle fotos er fra 2004.

Dette indlæg blev udgivet i Geologi, Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.