Balkan
Lad det være sagt straks. Året geologiske oplevelser var ren bonus. Ingen geologi var planlagt i forvejen, om end jeg i det ene tilfælde gik og vendte sten, hvor jeg kunne komme af sted med det, men først efter 12 dages vendinger kronedes stenvendingen med held. Den anden oplevelse kom ganske bag på mig og var helt uforskyldt.
På Balkan besøgte jeg med min datter, Lise Kroatien, Serbien, Bosnien Hercegovina, Montenegro, Makedonien og Albanien. 9 dage med Lise som rejseleder på en Viktors Farmors-rejse og 9 dage med Lise på egen hånd.
Balkan er fyldt med bjergkæder. Alle skyldes flere møder med Afrika direkte eller indirekte, hvor man tydeligt fornemmer, at Afrika ikke konstant er sejlet i samme retning mod det daværende Europa før Balkan og Italien kom til. Nogle bjergkæder ligger nemlig øst-vest, mens de seneste ligger nordvest – sydøst og hænger sammen med Alperne som De dinariske Alper og De juliske Alper. Så er der Karpaterne, der slynger sig og tydelig illustrerer, at Afrika må være stødt på et fast punkt på Europa og have drejet sig, så kæden også skifter retning.
Før opfoldningen var der et Ocean ved navn Thetysoceanet. Det var rimeligt dybt, og der var mørkt og iltfattigt på bunden, så der ikke levede bunddyr. I 11 dage vendte jeg sten til ingen verdens nytte. Bryozoerne levede i de øverste vandlag og deres kalkskaller sank til bunds, når dyrene døde, og kalkresterne voksede efterhånden til kilometer tykke lag af kalk.
Næsten overalt, hvor jeg kiggede, var kalkstenen ens. Der var dog steder med dolomitkalksten altså kalk, hvor magnium fra havvandet var trængt ind og havde erstattet noget af calciummet som følge af varmen fra starten af bjergkædefoldningen. Enkelte steder var er trængt magma ind i kalkstenen som intrusioner, idet der stedvis optrådte granit (Bosnien) og endog jernmalm (Albanien.) I Albanien må der også på et tidspunkt være blevet så lavvandet, at dyrelivet bredte sig, men de døde dyr på bunden dækkedes lige så hurtigt igen med nedbrudsprodukter fra de nydannede bjerge. Resultatet blev olie, der i Albanien fandtes både på land og offshore. Omdannet kalksten som f. eks. gips sås også.
I det sydlige Serbien i bjergkæden Mokra Gora må der på et tidspunkt under bjergkædefoldningen også have været lavvandet, så bunddyr kunne indfinde sig. Under bestigningen af et lille bjerg, satte vi os hvilede os, og jeg sparkede til en løs blok, og så, at der var den flotteste strandsnegl i blokken. Andre steder i nabolaget vrimlede det med muslinger. Blokkene var dog for store til tage med hjem, og de var ikke meget for at lade sig slå i mindre stykker, så jeg fotograferede dem og lod dem ligge.
Fossilerne må været fra kridttiden, men hvilken underperiode og, hvad de fundne fossiler hedder, har jeg ikke bekymret mig om.
Sneglen.
Muslingen. Fossilernes synlige dele var cirka tre centimeter.
Schweiz
Alperne har samme dannelseshistorie som Balkan, idet Alperne dog slipper for påvirkningen fra Lilleasiens vestgående bevægelse.
Tidligt i dannelseshistorien, i Trias må området have ligget højt. Havniveauet kan have været lavere end nu og området har været tørt, så dinosaurier har gået rundt her og sat fodspor. Sporene blev hurtigt dækket med andre aflejringer uden at blive ødelagt, og også senere havstigninger og opfoldningen til en højde på 2000 meter over havniveau har fodsporene overlevet.
Mit ærinde i området var den fantastiske natur her om Emosson dæmningen og kraftværkssøen af samme navn bag dæmningen. Man nåede frem med Mont Blanc-Banen og derefter en standseilbahn med en stigning på op til 87 %, en lille tipvognsbane, der hang på den næsten lodrette bjergside og igen en tur med en ministandseilbahn op til betondæmningens top, hvor der var et udsigtspunkt med restauration, hvor man også kunne overnatte. Da sneen endnu lå mandshøj, måtte vi skippe vor planlagte gåtur og sætte os på restaurantens terrasse og nyde dels udsigten dels en Genepiøl, der dels er grøn af farve dels tilsat alpemalurt, Genepi, der i nogen grad havde ophævet humlens bittre smag trods det, at malurt formentlig også selv er bitter?
På et tidspunkt ville jeg dog ned med den øverste ministandseilbahn for at fotografere de små tipvognstog, der efter dæmningsbyggerets fuldførelse var blevet stående for at køre turister i stedet for beton, forskalning, arbejdere mv. Først skulle jeg dog betale min øl i restaurationen og på toilettet. I restaurationen opdagede jeg dinosaurerne, dels de geologiske plancher, dels de udstillede fodspor og dels modellerne af dyrene, der havde sat sporene. Jeg konstaterede, at fundene var gjort her i nærheden, men sneen lå for højt til et besøg overhovedet kunne lade sig gøre.
En meget fortegnet skitse af adgangsvejen: Nederst Mont Blanc-Banen. Dernæst den store standseilbahn. Nær toppen en vandret tipvognsbane og det sidste stykke en igen næsten lodret ministandseilbahn. Siden er der kommet vej til toppen.
Dæmningen og den næsten tomme kraftværkssø, der nu med tøbruddet bliver fyldt op igen. I baggrunden nogenlunde midt i billedet findestedet for fodsporene.
Fodspor af en Archosaurier, en forfar til dinosaurerne. Sporet målte vel 10 – 15 centimeter.
I montren et stykke sandsten med bølgeribber samt en umiskendelig Brontosaurus, Tordenøgle. Man har nok udstillet, hvad nærmeste legetøjsforretning bød på, for netop den øgle i 15 t-klassen og 17 meter lang havde uden tvivl større fødder? Og så var den nordamerikaner og levede indtil slutningen af Jura. Også den står på bølgeribber, der vidner en lav vandstand. Måske det daværende Europas strandbred mod Thetysoceanet. Archosauren var fra Trias, 240 millioner gammel.
Som videnskaben mener, dyret så ud. Tegning i en af montrene på restauranten. Senere dinosaurier beslægtede med fuglene havde kun tre tæer, mens forfaderen havde flere. Ingen yderligere kilde. I følge en russisk kilde skulle den have været et par meter lang og lever fra Perm til slut Trias.
Jeg nåede også de små tog, hvoraf der endnu var en halv snes i behold heroppe.
Vil du vide mere om turene, så se venligst
https://bentsbane.dk/foraarspostkort-fra-serbien-2018-bent/
https://bentsbane.dk/sommerpostkort-2018-fra-edit-og-bent/
https://bentsbane.dk/schweiz-museumsbanen-blonay-chamby/
https://bentsbane.dk/blomsterbede-paa-jernbanestationer/
De to sidste indlæg er mere specialiserede end de to første, der er mere generelle.
Bent Hansen. Sidst opdateret 5. juni 2018. Rettet 8. august 2018.
Pingback: Rejse på Balkan | Bents bane