Forårspostkort fra Serbien 2018. Bent

Hej.

Min datter havde inviteret sin gamle far med på en tur til Balkan. Hun havde fået lyst til veteranbane, efter at have set en brite i fjernsynet. Han rejste rundt og besøgte gamle og nye jernbaner de mærkeligste steder i verden. Således i Mokra Gora i Serbien, og da Lise for rejseudbyderen Viktors Farmor netop rejste på Balkan, spurgte hun, om ikke veteranbanen i Mokra Gora var noget for mig.

For at gøre en lang historie kort, tog jeg med på en 18 dages tur. 9 dage med ”Farmor” og 9 dage med Lise alene. Ved veteranbanen i Mokra Gora havde vi lejet en hytte i tre nætter, dels for at køre med veterantoget, dels for at vandre i bjergene. Banen førte i sin tid fra Beograd over Sarajevo, Mostar til Dubrovnik, Kotorfjorden og Podgorica, der dengang hed Titograd. Mindst seks bjergkæder forcerede banen ved hjælp af tunneler og broer. Sporvidden var kun 760 mm, det halve af en rigtig jernbane, og da man havde bygget nye normalsporforbindelser andre steder, som borgerkrigen i øvrigt ødelagde, blev den lille 760 mm bane lukket, men siden blev et kort stykke af den mest spektakulære strækning genopbygget som veteranbane.

Fra bagsiden af vores hytte kunne vi se banen sno sig i fire store slyng op ad bjergsiden fra 500 meter til 800 meters højde. Dog var det øverste slyng inde i en tunnel. Fra vores terrasse kunne vi også se banen, og her sad vi sidst på dagen og slappede af.

På et af de sociale medier skrev Lise følgende om sin gamle far:
Vi har set veterantoget i aktion rigtig mange gange de seneste dage. Men her til aften lød et fløjt, og min far sprang op. ”Det er ikke et rumænerfløjt, det er et serberfløjt.” For udenforstående betyder det, at der endelig kom et rigtigt damptog kørende i stedet for de rumænske lokomotiver. På ingen tid greb han sin fototaske og spænede op på stationen. Trods han lige havde fortalt, hvor træt han var i benene efter den meget vandring og bestigning af en høj bakke i dag.

Min papdatter var der omgående: ”Hvordan lyder et serberfløjt.”

Jo, det afhænger nok af fløjten. Der er noget, der hedder resonansbund – hvad er fløjten lavet af? Desuden fløjter de rumænske diesellokomotiver med trykluft med op til 30 atmosfæres tryk, mens det serbiske damplokomotiv kun føjter med damp på højst 12 atmosfæres overtryk.
Her bringes et par fotos dels af et af de rumænske disellokomotiver dels af det serbiskbyggede damplokomotiv dels af vores hytte. Jeg har også vedføjet et foto af et hus bygget i den ejendommelige byggestil, der anvendtes på egnen.

To af de rumænske Faur-lokomotiver, der trak veterantogene, når damplokomotiverne ikke kørte. I de gode gamle dage hed fabrikken 23. august! “Vort” lokomotiv var det til venstre.

Den sidste aften kom damplokomotivet helt uventet. Det var en effektiv kur mod træthed. Hytterne i baggrunden tjener som hotelværelser.

Vor lejede hytte med terrassen. Her kunne vi sidde til solnedgang, men så blev det hundekoldt, så vi måtte tænde op i ovnen.

Et af husene i nabolaget opført i egnens specielle byggestil. Ikke uden charme.

Vil du se mere om banen, så google følgende adresse:
https://de.wikipedia.org/wiki/%C5%A0arganska_osmica

Mon jeg virkelig har brugt ordet serberfløjt? Jeg vidste godt allerede før, jeg så lokomotivet, at det snarere var en østriger end en serber, men lad nu ikke fakta ødelægge historien. Jeg reagerede nok snarere på den anderledes fløjtelyd, jeg et stykke tid havde fulgt på vej ned ad bjerget på et tidspunkt, hvor der ikke skulle komme tog. Først ved passagen af hovedvejen, hvor lokomotivet kort efter kom til syne set fra vor terrasse, trådte jeg i karakter.

Det er i øvrigt min hensigt, at skrive indlæg om jernbanerne på Balkan.

Med venlig hilsen
Bent.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner, Rejser. Bogmærk permalinket.