Finland. Ind fra ødemarken

Efter en i øvrigt god uge i 1997 i norsk Finmark og finsk Lapland var det dejligt igen at komme til civiliserede egne. Lise gik næsten amok i den første ”rigtige” by, Sokankylä, vi kom til i Finland. Vi købte både is og jordbær. Desuden fik jeg en bluse, som jeg i øvrigt har endnu, for det var kvalitet. Blusen var billig, men besparelsen satte vi til på jordbærrene. Man kan avle jordbær ”deroppe.” I Harstad i Ofotoen langt nord for Narvik og Polarkredsen er dyrkes der jordbær, men først i august!

Rovaniemi
Vi slog os ned i tre dage i Rovaniemi. Byen havde været ødelagt under krigen, men Alvar Alto havde deltaget i planlægningen af den genopbyggede by. Egentlig var byen hurtigt overset, og vi tog ikke ture i omegnen, men strejfede rundt i byen. Vi tog igen vore ure i brug, for nu var der igen spisetider og tider, hvor der skulle være ro på Vandrehjemmet. Vi satte os på en bænk i en park og nød det. Vi havde vel været af sted omkring tre uger nu, men vi var endnu ikke mætte.

Mens vi sad på bænken i øvrigt i nærheden af banegården, fik jeg det mærkeligt. Jeg følte damplokomotiv. Jeg kender den følelse. Jeg rejste mig, og ganske rigtig. Lige om hjørnet stod et damplokomotiv, som det tyskerne kalder et Denkmal (mindesmærke.) Ikke nok med, at jeg havde fornemmet det, men jeg havde også følt, at det var ”dansk.” Det var det. Det var i sin tid bygget af Frichs i Århus.

Hjemme undersøgte jeg sagen. Jeg havde aldrig læst nogen steder, at der stod et århusiansk lokomotiv her, men jeg havde læst, at Finland havde modtaget danskbyggede lokomotiver efter krigen. Lokomotiverne var karakteristiske med stort gnistfang, så lokomotiverne ikke stak ild i skoven. Risten var vist også stor, så de kunne fyres med brænde.

Et pust fra verden
Vi gik på banegården for at konstatere, at hele byen også var her. Mange mennesker, der heller ikke havde andet at lave, var mødt op for at se dagens sidste tog afgå. Det var et pust ude fra den store verden, selv om vi kun kunne stå og se toget ”dampe” af og tænke på, at det nu var på vej ud i den store verden. Jeg mindes noget tilsvarende fra små landstationer i gamle dage, hvor folk også mødte op til dagens første tog. Nogle skulle måske hente avis eller post, og andre skulle blot se, om der kom nogen nye til sognet. Betænk også lige, at i mange små landsbysamfund omkring første verdenskrig, var stationen det eneste sted med et ur! I min by, der var lidt større, kunne noget tilsvarende iagttages, når DFDSs rutebåd sejlede til København. Også på Østbornholm var rutebådens anløb et folkefest.

Her i Rovaniemi bemærkede jeg, at nogle af byens unge piger, der om dagen havde moret sig i byens park med rygsækturisterne, interrailerne, nu stod og tog en tårevældet afsked. Det gjorde de i øvrigt og et par dage senere, men nu var det, så vidt jeg kunne se, bare en anden rygsækturist. Vi må have syntes om oplevelsen, for vi var der hver aften, vi opholdt os i byen!

I Finland er Rovaniemi det eneste sted, jeg har fotograferet tog. Du får her et lille udvalg af fotoene.

De finske Statsbaner
De finske Statsbaner VR er bredsporede, idet sporvidden er russisk 1524 mm. Banerne er fra den tid, hvor Finland hørte under zaren.

Indlægget er lagt ind under både rejser og jernbaner. Jeg har ikke fundet det umagen værd at skrive både et rejse og et jernbaneafsnit.

Der er intet om industribaner i Finland, men der findes museumsbaner med blandt andet bevarede Pedershåblokomotiver. Her var jeg dog ikke.

Bent Hansen.

Damplokomotivet, der var opstillet som Denkmal ved banegården i Rovaneimi. Lige ved Polarkredsen er skyggerne lange. Jeg havde hellere taget billedet 12 timer senere, hvor solen stod modsat, men det passede ikke i vore planer. Underligt, at et sådant lokomotiv på afstand kunne gøre opmærksom på sig! Foto fra 1997.

Damplokomotivet, der var opstillet som Denkmal ved banegården i Rovaneimi. Lige ved Polarkredsen er skyggerne lange. Jeg havde hellere taget billedet 12 timer senere, hvor solen stod modsat, men det passede ikke i vore planer. Underligt, at et sådant lokomotiv på afstand kunne gøre opmærksom på sig! Foto fra 1997.

Det laplandske provinsmuseum var delvist gravet ned i jorden. Kun nordenden ragede ud i en sø i Kemijoki, Kemielven. Det meste var underjordisk, og en vej førte hen over museet. Her er dog ovenlys. Foto fra 1995.

Nogle kilometer nord for Rovaniemi lå Polarkredesen hvorfra der er midnatssol og middagsmørke. Lise står på kredsen, der er malet op med hvidt. Hun er 66,3 grader nord. Finnerne troede fejlagtigt, at julemanden boede her, og til hans ære var der her indrettet en halv snes gedemarkeder.

VR Tk3 1147, Frichs 393/1949 fotograferet af Tom Lauritsen i Oulu i 1969 et par hundrede kilometer syd for Rovaneimi. Her er den endnu i drift. I buret på tenderen er der brænde! Samme lokomotiv som nu stod som Denkmal!

VR Tk3 1147, Frichs 393/1949 fotograferet af Tom Lauritsen i Oulu i 1969 et par hundrede kilometer syd for Rovaneimi. Her er den endnu i drift. I buret på tenderen er der brænde! Samme lokomotiv som nu stod som Denkmal!

VR 2659 med persontog i Rovaneimi. Jeg så kun et lok af denne type. Foto fra 1997.

VR 2659 med persontog i Rovaneimi. Jeg så kun et lok af denne type. Foto fra 1997.

VR DR16 2814 med aftenens persontog tii Helsinki og Naantali med henholdsvis 16 og 3 vogne. På hverdag kunne der været yderligere biltransportvogne, så togt var 21 vogne stærkt. Foto 1997.

VR DR16 2814 med aftenens persontog til Helsinki og Naantali med henholdsvis 16 og 3 vogne. På hverdage kunne der været yderligere biltransportvogne, så togt var 21 vogne stærkt. Foto 1997. Følgende af typen sås på stationen: 2810, 2814, 2815, 2816 og 2822. De kørte både godstog med tømmer og persontog.

Udsnit af det nordlige Finland fra den nordlige del at Den bottniske Bugt. Rovaniemi ligger midt i den øvre rand. Flere finske baner ender ved grænsen til Rusland, men før krigen havde finnerne områder øst herfor også. Banen fra Rovaniemi var på vej til Barentshavet til Petsamo, som russerne heller ikke undte finnerne. Kortet er fra 1955.
Udsnit af det nordlige Finland fra den nordlige del at Den bottniske Bugt. Rovaniemi ligger midt i den øvre rand. Flere finske baner ender ved grænsen til Rusland, men før krigen havde finnerne områder øst herfor også. Banen fra Rovaniemi var på vej til Barentshavet til Petsamo, som russerne heller ikke undte finnerne. Kortet er fra 1955. De røde streger er veje.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner, Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.