Cuba. Indledning til jernbaneindlæggene

Indledning
Dette afsnit handler ikke om jernbaner, men jeg oplister her nogle data om Cuba og om min tur på Cuba, som foregik i 1998. En politisk reaktion får du dog ikke. Jeg var på en jernbanetur, men alligevel var der bekendte, der ikke begreb, hvad jeg ville på Cuba. Når jeg ikke er begejstret for ferieparadiset Varadero, er det fordi, jeg ikke gider badeferie nogen steder, hvor turistindustrien bestemmer.

Et lille specialrejsebureau havde arrangeret turen i samarbejde med en større teknisk arrangør. Som ofte ved rejser i ulande har man en aftale om en række besøg samt en pris. Vel fremme udsættes man som regel på alverdens søforklaringer, der alle går ud på at hive flere penge ud af den besøgende. Pludselig kunne dette og hint ikke lade sig gøre. Det gjaldt både bussen og sukkermøllerne, vi skulle besøge.

Sukkermøllebesøg
Vi var på en 14 dages tur, men i weekenden arbejde møllerne ikke, så der blev vi anbragt i badeparadiset Varadero. Med to gange fem arbejdsdage kunne vi kun nå 15 møller, idet der også skulle køres fra sted til sted og beses almindelige turistseværdigheder, når vi nu alligevel var der. Et møllebesøg kostede 20 $ pr. mand, så prisen for møllebesøg løb op i 300 $ for hver deltager. Hvad kursen var dengang, husker jeg ikke, men det svarede til et sted mellem 1500 og 3000 kroner. Altså en entrepris fuldt på højde med et dansk kunstmuseum! Om vi fik prisen pruttet ned, husker jeg ikke.

Vi skippede hurtigt møller, der på grund af el Niño midlertidigt ikke var i drift. De røbede sig på afstand ved, at der ikke kom røg op af skorstenen. De 15 besøg var således i ikke lige på de hjemmefra planlagte møller.

Damplokomotiver i sukkerindustrien
Vi så i alt 74 damplokomotiver, hvoraf de 35 var opfyrede.

Hvis jeg udelukkende betalte for hver opfyrede damplokomotiv, jeg så på turen, stod hvet sete damplokomotiv faktisk i 630 kroner. Regnes de kolde med var prisen pr. lokomotiv omkring det halve. Hvis vi medtager diesellokomotiver på både Statsbane og ved sukkermøllerne kostede hvert fotograferet lokomotiv 230 kroner! Jeg var nu også glad for de kulturelle og naturelle besøg og såmænd også for at se Catros Cuba. Den angivne pris, som du kan regne dig frem til, er med både tilrejse, ophold i København, fotofremkaldelse og hjemtagne gaver.

Kun et enkelt sted sås damprangering. Var der tale om rangermaskiner i øvrigt, var det diesel. Af damplokomotiver sås repræsentanter fra de tre store amerikanske fabrikker: Baldwin, Vulcan og ALCO, American Locomotive Company. Desuden sås enkelte tyskbyggede maskiner.

Fotografering i subtroperne
Fotografering af lokomotiver var generelt vanskeligt. Solen skinnede ned på førerhustaget og kedelryggen, mens lokomotivets gangtøj og hjul lå i dyb skygge. Datidens film var ikke gearet til sådanne forhold, og selv om man målte lyset på de mørke steder, satte filmfremkaldelsesanstalten en ære i, at gøre netop disse partier helt sorte. Kun morgen og aften var der tålelige forhold, men skumring og dæmring i og nær troperne er af yderst kort varighed.

Vi besøgte overvejende normalsporede møller, idet enkelte, men dominerende deltagere ikke brød sig om smalspor.

Data for sukkerindustrien
I sukkerindustrien arbejdede i 1998 omkring 250 000 mand.
Der var endnu 165 møller tilbage med en samlet sukkerkapacitet og produktion på 8 – 9 millioner tons.
1997 producerede man kun 3,3 millioner ton sukker, men antallet af ansatte var uændret!
I 2003 angives jernbanenettet at have en total længde på 11 968 kilometer, idet 4226 kilometer var statsbane og resten, 7742 kilometer var sukkerbaner. Heraf angives 35 % at være smalsporede.
I 1997 var der 287 damplokomotiver i behold, men hvor mange af dem, der reelt kunne køre, er ikke oplyst.
550 diesellokomotiver ved MINAZ? Sikkert medregnede smaslporede?
En enkelt mølle (407, Ifraín Alfonso) havde følgende ansatte:
På møllen 390.
I transportsektoren 250.
I marken 690.
En normalsporet sukkervogn vejede 10 tons og lastede 20 tons. Et stort damplokomotiv trak 39 vogne foruden en togførervogn og en olietankvogn. Den samlede togvægt lå således på 1400 – 1600 tons. Ikke dårligt på en industribane.
Data på linjenettet er ikke oplyst, men andre steder i brødteksten ses visse oplysninger om længder på banerne.
I 1997 var der endnu hundredeårige damplokomotiver i drift, men ikke i 1998.

Selv om jeg rejste i et uland, var det bemærkelsesværdigt, at der blandt andet fandtes et højt udviklet sundhedsvæsen, hvor for eksempel spædbørnsdødeligheden var langt under den amerikanske! Raten kunne dog ikke konkurrere med den danske, men det kunne gennemsnitslevealderen til trods for, at cubanerne røg som skorstene.

Og så ikke mere politik. Jeg lader mine billeder tale. I denne indledende del af artiklen vises ikke meget tog, men rene turistfoto. Fotos af seværdigheder har jeg undgået her. Det findes bedre på nettet på andre hjemmesider.

Cuba i dag
I dag (2008) var sukkerproduktionen faldet, så den end ikke dækkede landets forbrug. Halvdelen af møllerne var lukket, idet væsentlige dele fra de lukkede møller var brugt om reservedele i de endnu kørende møller. Dampdriften indstilledes først i årtusindet, og nu var der kun kørsel af sukkerrør med diesel ved nogle få møller.

En del damplokomotiver er sat til side med henblik på bevarelse, og ved enkelte møller er der “museumsbane” således ved Australia. Se her blandt andet jernbanen.dk. Skriv Cuba i søgefeltet.

Litteratur
Industriel Steam locomotives of Cuba. Industriel Railway Sociey. 2. udgave. 1997.
Bo Lindhardtsen, Cuba 1997. Egen udgivelse 1997.
Tipvognen 5.98, 1.99 – 2.99.
Jernbanen 6.96.
Jernbanen 3.99.
Drehscheibe 154 – 156.
Lok Report Numrene mellem 9.97 og 1.99.
Wilfred Simms, Cuban National Railways. Vol. I og II. Eget forlag 2004.  UK. ISBN 1-902822-10-2 hhv. 1-902822-11-0.
Ethvert europæisk jernbanetidskrift havde på den tid artikler om sukkerbaner på Cuba og Java.
Dertil kommer talrige hjemmesider på nettet.
Tak til Niels Munch for bistand.

Overalt på Cuba mødtes man af politisk probanada. Det var aldrig Castros kontrafej,men som oftest Che, der bevogtede en, som nu her ved en biograf i Cardénas. Normalt stod, der som her noget i retning af: "Indtil sejren. Altid." Et enkelt sted sås et skilt med teksten fremdeles om Che: "Dit eksempel vinder. Dine ideer taber!" Så fik han den.

Overalt på Cuba mødtes man af politisk probaganda. Det var aldrig Castros kontrafej, men som oftest Che, der bevogtede en, som nu her ved en biograf i Cardénas. Normalt stod der som her noget i retning af: “Indtil sejren. Altid.” Et enkelt sted sås et skilt med teksten fremdeles om Che: “Dit eksempel vinder. Dine ideer taber!” Så fik han den.

Mens vore krabber er havdyr, findes der i troperne landkrabber, der rent faktisk drukner, hvis de kommer under vand alt for længe. Ikke desto mindre skal de lægge æg i havet, så når den tid nærmer sig, foretager de en enorm krabbevandring til nærmeste lille og stille havbugt. Her passerer de en vej vest for Trinidad på Cubas sydkyst, hvor en del er kørt over. Gåsegribbene vil gerne have de fladkørte krabber, men deres levende slægtninge forsvarer dem. De langt større gåsegribbe var meget bange for krabberne. Tilskuere, der parkerer en bil i vejsiden for at bese fænomenet, der vel måler sig med gnuernes vandringer eller tranetrækket, får bilen fyldt med krabber, men bilen kommer ikke langt bagefter. Krabberne bider dæk, elkabler kølerslanger og indtræk i stykker. Det lokale værksted, der var repræsenteret på stedet, havde ondt ved at få dem ud igen alle sammen. Jeg har ikke noget billede have den enekilomeeter vej fyld med krabber. Jeg var lige som gåsegribbene bange for at gå ind i sværmen af krabber.

Håndstor landkrabbe truer ad mig.  Nærmere billedranden et overkørt eksemplar. Mens vore krabber er havdyr, findes der i troperne landkrabber, der rent faktisk drukner, hvis de kommer under vand alt for længe. Ikke desto mindre skal de lægge æg i havet, så når den tid nærmer sig, foretager de en enorm krabbevandring til nærmeste lille og stille havbugt. Her passerer de en vej vest for Trinidad på Cubas sydkyst, hvor en del er kørt over. Gåsegribbene vil gerne have de fladkørte krabber, men deres levende slægtninge forsvarer dem. De langt større gåsegribbe var meget bange for krabberne. Tilskuere, der parkerer en bil i vejsiden for at bese fænomenet, der vel måler sig med gnuernes vandringer eller tranetrækket, får bilen fyldt med krabber, men bilen kommer ikke langt bagefter. Krabberne bider dæk, elkabler kølerslanger og indtræk i stykker. Det lokale værksted, der var repræsenteret på stedet, havde ondt ved at få dem ud igen alle sammen. Jeg har ikke noget billede af den ene kilometer vej fyldt med krabber. Jeg var lige som gåsegribbene bange for at gå ind i sværmen af krabber.

Mange huse i Pinar del Rio 136 000 indbyggere, Søjlernes by på det nordvestlige Cuba havde huse med søjler foran, græske søjler i dorisk, jonisk eller korintisk stil.

Mange huse i Pinar del Rio 136 000 indbyggere, Søjlernes by på det nordvestlige Cuba havde huse med søjler foran, græske søjler i dorisk, jonisk eller korintisk stil.

I Trinidad, 69 000 indbyggere på det centrale Cubas sydkyst havde mange huse stor vinduer fra gud til loft uden glas, men med gitre foran. Oprindeligt mod pirater, men nu som generel sikring mod ubudne gæster.

I Trinidad, 69 000 indbyggere på det centrale Cubas sydkyst havde mange huse store vinduer fra gulv til loft uden glas, men med gitre foran. Oprindeligt mod pirater, men nu som generel sikring mod ubudne gæster.

Arbejderhusene til Central (sukkermølle) 201 Amistad con los Pueblos.  Møllens navn betyder Venskab med Folkene, eller på østtysk, Völkerfreundschaft. Husene er små, og der er ikke asfalt på vejen. Ofte var der køkken i det fri. Som i USA fandtes en overdækket veranda ud mod vejen, hvor husets beboere sad i deres lænestole (af træ) og betragtede verden. Mange havde hunde, som man anbragte på det flade tag, når man var hjemme.

Arbejderhusene til Central (sukkermølle) 201 Amistad con los Pueblos. Møllens navn betyder Venskab med Folkene, eller på østtysk, Völkerfreundschaft. Husene er små, og der er ikke asfalt på vejen. Ofte var der køkken i det fri. Som i USA fandtes en overdækket veranda ud mod vejen, hvor husets beboere sad i deres lænestole (af træ) og betragtede verden. Mange havde hunde, som man anbragte på det flade tag, når man var hjemme.

Hus på landet i Viñalesdalen ved Pinar del Rio. Man ser her "sydstatsterrassen" foran det lille hus, der tilhører en selvstændig tobaksavler.  Castro sad dog tungt på økonomien, for avleren kunne kun sælge høsten til Staten.

Hus på landet i Viñalesdalen ved Pinar del Rio. Man ser her “sydstatsterrassen” foran det lille hus, der tilhører en selvstændig tobaksavler. Castro sad dog tungt på økonomien, for avleren kunne kun sælge høsten til Staten.

Privat marked på Plaza de Armas i Havana. I baggrunden Castillo de la Real Fuerza bygget 1538 - 77. Det var på dette marked jeg løb på en stadeholde, der talte et sprog, jeg også forstod, og som mellem linjerne gav mig noget viden om forholdene på Cuba på den tid.

Privat marked på Plaza de Armas i Havana. I baggrunden Castillo de la Real Fuerza bygget 1538 – 77. Det var på dette marked, jeg løb på en stadeholder, der talte et sprog, jeg også forstod, og som mellem linjerne gav mig noget viden om forholdene på Cuba på den tid.

Mangrove i nationalparken yderst på Varaderohalvøen. Hvert år rykkede hotellerne en halv kilometer længere ud i nationalparken, men i 1998 var der endnu et vist udvalg af dyre- og fugleliv.

Mangrove i nationalparken yderst på Varaderohalvøen. Hvert år rykkede hotellerne en halv kilometer længere ud i nationalparken, men i 1998 var der endnu et vist udvalg af dyre- og fugleliv.

Sukkerhøst med macheteved Central 318 Victoria de Yaguajay og Central 304 Granma syd for Varadero. Granma, Bedstemor var navnet på skibet,hvormed Castro og hans folk sejlede til Cuba for at starte revolutionen.

Sukkerhøst med macheteved Central 318 Victoria de Yaguajay og Central 304 Granma syd for Varadero. Granma, Bedstemor var navnet på skibet,hvormed Castro og hans folk sejlede til Cuba for at starte revolutionen.

Cubanske cowboys nær den såkaldte Sukkerdal ved Trinidad. Desværre var der deltagere, der for at få bedre billeder, løb ned mellem køerne og skræmte dem ind i naturen, så folkene havde stort besvær med at indfange dem igen.

Cubanske cowboys nær den såkaldte Sukkerdal ved Trinidad. Desværre var der deltagere, der for at få bedre billeder, løb ned mellem køerne og skræmte dem ind i naturen, så folkene havde stort besvær med at indfange dem igen.

Et af Cubas store problemer, prostitutionen. Pigen her var næppe 18, og hun tilbød sig for 5 $. Jeg havde allerede givet 20 $ for lokomotivet, så jeg takkede også her nej. Jeg har ikke tal på de tilbud, jeg fik. Vi er  i nærheden af Pinar del  Rio ved Central 105 Augusto César Sandino

Et af Cubas store problemer, prostitutionen. Pigen her var næppe 18, og hun tilbød sig for 5 $. Jeg havde allerede givet 20 $ for lokomotivet, så jeg takkede også her nej. Jeg har ikke tal på de tilbud, jeg fik. Vi er i nærheden af Pinar del Rio ved Central 105 Augusto César Sandino

1600 ton sukkerrør og gammelt jern drøner over en firesporet motorvej  vest for Central  303 Australia. Bussen er vores. Ellers var der ikke andre kørende på vejen.

1600 ton sukkerrør og gammelt jern drøner over en firesporet motorvej vest for Central 303 Australia. Bussen er vores. Ellers var der ikke andre kørende på vejen.

Bent Hansen 1. januar 2015.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner, Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.