Cuba. Indledning til Cubas jernbaner

En generel indledning om Cuba må du søge i indlægget Rundtur på Vestcuba.

Her vil vil springe lige ind i sukkerbanerne.

Der er ingen billeder til indledningen her. Det er i øvrigt tanken ved lejlighed at lægge flere billeder ud på jernbanesiderne.

Damplokomotiver i sukkerindustrien
Vi så i alt 74 damplokomotiver, hvoraf de 35 var opfyrede.

Hvis jeg udelukkende betalte for hver opfyrede damplokomotiv, jeg så på turen, stod hvert sete damplokomotiv faktisk i 630 kroner. Regnes de kolde med var prisen pr. lokomotiv omkring det halve. Hvis vi medtager diesellokomotiver på både Statsbane og ved sukkermøllerne kostede hvert fotograferet lokomotiv 230 kroner! Jeg var nu også glad for de kulturelle og naturelle besøg og såmænd også for at se Catros Cuba. Den angivne pris, som du kan regne dig frem til, er med både tilrejse, ophold i København, fotofremkaldelse og hjemtagne gaver.

Kun et enkelt sted sås damprangering. Var der tale om rangermaskiner i øvrigt, var det diesel. Af damplokomotiver sås repræsentanter fra de tre store amerikanske fabrikker: Baldwin, Vulcan og ALCO, American Locomotive Company. Desuden sås enkelte tyskbyggede maskiner.

Fotografering i subtroperne
Fotografering af lokomotiver var generelt vanskeligt. Solen skinnede ned på førerhustaget og kedelryggen, mens lokomotivets gangtøj og hjul lå i dyb skygge. Datidens film var ikke gearet til sådanne forhold, og selv om man målte lyset på de mørke steder, satte filmfremkaldelsesanstalten en ære i, at gøre netop disse partier helt sorte. Kun morgen og aften var der tålelige forhold, men skumring og dæmring i og nær troperne er af yderst kort varighed.

Vi besøgte overvejende normalsporede møller, idet enkelte, men dominerende deltagere ikke brød sig om smalspor.

Data for sukkerindustrien
I sukkerindustrien arbejdede i 1998 omkring 250 000 mand.
Der var endnu 165 møller tilbage med en samlet sukkerkapacitet og produktion på 8 – 9 millioner tons.
1997 producerede man kun 3,3 millioner ton sukker, men antallet af ansatte var uændret!
I 2003 angives jernbanenettet at have en total længde på 11 968 kilometer, idet 4226 kilometer var statsbane og resten, 7742 kilometer var sukkerbaner. Heraf angives 35 % at være smalsporede.
I 1997 var der 287 damplokomotiver i behold, men hvor mange af dem, der reelt kunne køre, er ikke oplyst.
550 diesellokomotiver ved MINAZ? Sikkert medregnede smaslporede?
En enkelt mølle (407, Ifraín Alfonso) havde følgende ansatte:
På møllen 390.
I transportsektoren 250.
I marken 690.
En normalsporet sukkervogn vejede 10 tons og lastede 20 tons. Et stort damplokomotiv trak 39 vogne foruden en togførervogn og en olietankvogn. Den samlede togvægt lå således på 1400 – 1600 tons. Ikke dårligt på en industribane.
Data på linjenettet er ikke oplyst, men andre steder i brødteksten ses visse oplysninger om længder på banerne.
I 1997 var der endnu hundredeårige damplokomotiver i drift, men ikke i 1998.

Selv om jeg rejste i et uland, var det bemærkelsesværdigt, at der blandt andet fandtes et højt udviklet sundhedsvæsen, hvor for eksempel spædbørnsdødeligheden var langt under den amerikanske! Raten kunne dog ikke konkurrere med den danske, men det kunne gennemsnitslevealderen til trods for, at cubanerne røg som skorstene.

Og så ikke mere politik. Jeg lader mine billeder tale. I denne indledende del af artiklen vises ikke meget tog, men rene turistfoto. Fotos af seværdigheder har jeg undgået her. Det findes bedre på nettet på andre hjemmesider.

Cuba i dag
I dag (2008) var sukkerproduktionen faldet, så den end ikke dækkede landets forbrug. Halvdelen af møllerne var lukket, idet væsentlige dele fra de lukkede møller var brugt om reservedele i de endnu kørende møller. Dampdriften indstilledes først i årtusindet, og nu var der kun kørsel af sukkerrør med diesel ved nogle få møller.

En del damplokomotiver er sat til side med henblik på bevarelse, og ved enkelte møller er der “museumsbane” således ved Australia. Se her blandt andet jernbanen.dk. Skriv Cuba i søgefeltet.

Litteratur
Industriel Steam locomotives of Cuba. Industriel Railway Sociey. 2. udgave. 1997.
Bo Lindhardtsen, Cuba 1997. Egen udgivelse 1997.
Tipvognen 5.98, 1.99 – 2.99.
Jernbanen 6.96.
Jernbanen 3.99.
Drehscheibe 154 – 156.
Lok Report Numrene mellem 9.97 og 1.99.
Wilfred Simms, Cuban National Railways. Vol. I og II. Eget forlag 2004.  UK. ISBN 1-902822-10-2 hhv. 1-902822-11-0.
Ethvert europæisk jernbanetidskrift havde på den tid artikler om sukkerbaner på Cuba og Java.
Dertil kommer talrige hjemmesider på nettet.
Tak til Niels Munch for bistand.

Bent Hansen. Sidst ændret 18. oktober 2018.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner, Rejser. Bogmærk permalinket.