Açorerne. På vulkaner III

I serien om Açorerne eller Azorerne handler det tredje indlæg ikke om vulkaner eller vulkansk virksomhed, men om noget så banalt som om en ko, som jeg husker køer fra min barndom. Vi spiste ikke køerne. Vi fik fisk hver dag næsten, men vi fik ost hver dag og navnlig såkaldte friskoste. Det første indlæg drejer sig om vulkanske eftervirkninger, og det andet indlæg om en enkelt lille vulkan.

En mislykket bjergtur
En dag ville vi ud på en længere tur fra vort hotel i Furnas på Açorerne. Vi startede over middag og besøgte en lille kirke på vejen. Lidt senere uden for byen passerede vi et levende hegn, hvor der i grøftekanten var noget, der lignede vilde hvidløg. Bestemmelsen fik vi senere bekræftet. Herefter gik vi at gå op ad bjerget, i praksis op ad kraterranden. Vi kom kun halvt op ad bjerget, så lagde skyerne sig. Det blev koldt og tilmed vådt, men det væsentligste var dog, at vi ikke havde den udsigt, vi var gået efter. Vi vendte og gik ned igen.

Koen
På vej tilbage passerede vi en mark, hvor en enkelt ko stod tøjret. Den havde ædt alt græsset i en rundkreds med radius svarende til tøjrets længde. Koen værdigede os ikke et blik, så det var ikke vores skyld, at den så glad ud. Det viste sig, at den havde set sin ejer komme, og så blev jeg nostalgisk. Det, der nu skete, erindrer jeg fra min barndom. Koen blev flyttet ud i dobbelt radius og med en stor trækølle slog bonden, en ældre mand tøjrpælen ned i græsset. Derpå gik han. Koen kastede sig ikke over græsset, men formentlig kalde den på ejeren. Han stoppede op, gik tilbage og klappede koen. Det slikkede sin ejer i ansigtet og fik en større kæletur og så meget veltilfreds ud. Det varede flere minutter. Vi stod bare og så på og nød synet og mindedes barndommens oplevelser. Nu kunne bonden gå retur, og koen kastede sig over græsset.

Nu er koen flyttet, og ejere er ved at slå tøjerpælen fast. Da han så gik igen, var koen gjorde opmærksom på, at han havde glemt at klø den bag øret!

Nu er koen flyttet, og ejere er ved at slå tøjerpælen fast. Da han så gik igen, var koen gjorde opmærksom på, at han havde glemt at klø den bag øret!

 

Her er en tyr, der sammen med en flok køer kom gående ned ad vejen gennem en lille by. Bonden gik forrest, og dyrene fulgte troligt efter. Tyren trådte til sin store overraskelse jævnlig i sit tøjr, og så hver gang yderst undrende ud over, at den så ikke kunne komme videre.

Her er en tyr, der sammen med en flok køer kom gående ned ad vejen gennem en lille by. Bonden gik forrest, og dyrene fulgte troligt efter. Tyren trådte til sin store overraskelse jævnlig i sit tøjr og så hver gang yderst undrende ud over, at den så ikke kunne komme videre.

Vi gik ind på en nærliggende kirkegård. Den var helt anderledes end vore kirkegårde. Selv om mange af blomsterne var af plastic eller porcelæn var der et eller andet livsbekræftende over kirkegården alligevel. Selv om vi ikke kunne læse, følte vi, at vi efterhånden havde lært flere af de afdøde at kende.

Varme kilder
Turen gik videre til en klippehule med en varm kilde, men her badede flere personer, så vi afstod. I stedet gik vi hjem til vores egen kilde, Ungdommens kilde. Herom i indlægget, Açorerne. På vulkaner I.

Her springer to kilder ud ad væggen. Den ene varm, den anden kold. Kakler med tekst oplyser, hvilken der var varm og hvilken, der var kold, samt mineralindholdet i de to kilder.Flisen er våde for nadet piplede også op her, og da jeg støttede hånden på fliserne for at rejse mig, skoldede jeg min hånd!

Her springer to kilder ud ad væggen. Den ene varm, den anden kold. Kakler med tekst oplyser, hvilken der var varm og hvilken, der var kold, samt mineralindholdet i de to kilder. Fliserne er våde, for vandet piplede også op her, og da jeg støttede hånden på fliserne for at rejse mig, skoldede jeg min hånd!

 

På foregående billede har jeg regntøj på. Det havde jeg også her, men da stod det ned i stænger. Vi kan formeligt på fotoet se, det regner. Vi havde først bestilt vor taxa to timer senere, men vi gik ned til det aftalte mødested og efter kort tids venten kom han. Han tænkte nok.......

På foregående billede har jeg regntøj på. Det havde jeg også her, men da stod det ned i stænger. Vi kan formeligt på fotoet se, det regner. Vi havde først bestilt vor taxa to timer senere, men vi gik ned til det aftalte mødested og efter kort tids venten kom han. Han tænkte nok……. Jeg vil med dette billede ikke påstå, at regnen skulle forhindre en tur. Det regnede næsten hver dag, men kun denne tur afbrød vi efter en time.

 

Her kan man ligefrem se, at lavaen er flydt ud fra krateret og ned ad siderne. Tilsyneladende har man gravet i lavaen.

Her kan man ligefrem se, at lavaen er flydt ud fra krateret og ned ad siderne. Tilsyneladende har man gravet i lavaen.

Bent Hansen 15. oktober 2013, Foto fra 2006

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget , . Bogmærk permalinket.