Açorerne. På vulkaner I

At stå på kanten af et krater på en vulkan i udbrud og se lavaen sprøjte ud og løbe ned ad vulkanens sider, havde altid været mit ønske. Jeg var faktisk gammel, inden jeg opdagede, at det slet ikke var muligt for almindelige mennesker. Dermed forsvandt også min lyst til at tage til Vesuv, Etna, Stromboli og andre europæiske vulkaner. Indlægget her er et af tre, og det handler om vulkanske eftervirkninger.

Vi beslutter os
Min datter havde været på øen São Miguel på Açorerne, og da vi havde set hendes foto, tog vi op på et bureau og spurgte på en tur. Vi havde fået det råd at bo en uge på den vestlige del af hovedøen og en uge på den østlige del, så vi ikke skulle spilde så meget tid i bus med at køre frem og tilbage. Bureauet havde nu intet hotel på den østlige del, men de fandt et til os, mod at vi selv betalte turen til og fra. De skulle vi jo alligevel, hvis vi ville se øens østlige del, så vi slog til og tog en tur med fly og hotel, men uden mad og udflugter.

I Furnas
Vi havde kvarter i en uge i Furnas, en lille by på et par tusinde indbyggere beliggende i et seks kvadratkilometer stor vulkankrater, der senere af nyere udbrud var blevet opdelt i flere mindre kratere. Hotellet var ganske udmærket, idet det lå i en botanisk have, hvortil vi havde gratis adgang. Der var for så vidt ikke noget at se i byen, men vi besøgte den botaniske have hver dag, ofte mere end én gang. Vi besøgte også de varme kilder og kogende mudderpøle mindst fire gange, foruden vi gik et par længere traveture. Vi benyttede desuden den lokale taxa til fire længere ture. Det kostede ikke meget, og to gange var vi to familier om at betale turen, idet der boede nogle andre danskere på hotellet også, og de ville godt med på Edits og mine ture.

Dels gav taxachaufføren gode råd, dels indhentede jeg gode råd på turistbureauet, blandt andet det, at når vi gik, og det havde regnet, måtte vi ikke vade over bækkene. Strømmen kunne simpelthen være for kraftig. Jeg ved fra en af Kanarieøerne, at netop et sådan regnskyl har kostet vandrere livet. Også her var advarslen på sin plads. Vi fik regnbygen, men på et senere tidspunkt. Jeg tror, at det regnede, så en gulvspand ville kunne blive fyldt på et par minutter, hvis man stillede den ud i regnen.

Mine billeder giver et indtryk af den besøgte ø og vulkanismen på Açorerne.

I den botaniske have lå en lille ø til fuglene. Her boede flere andefamilier, et svanepar og et gåsepar. Det var meget morsomt, for når svanen forlod reden for at svømme lidt rundt, gik gåsen omgående op og lagde sig på reden! Jeg sad med en følelse af paradis på jord, hvor alt åndede fred. Efterhånden lærte koihfiskene os også at kende, for de kom, hver gange vi satte os.

I den botaniske have lå en lille ø til fuglene. Her boede flere andefamilier, et svanepar og et gåsepar. Det var meget morsomt, for når svanen forlod reden for at svømme lidt rundt, gik gåsen omgående op og lagde sig på reden! Jeg sad med en følelse af paradis på jord, hvor alt åndede fred. Efterhånden lærte koihfiskene os også at kende, for de kom, hver gange vi satte os.

 

Udsigt ud over en del af vulkankrateret. Vejen var helt ny. Vi var tilfældigvis med til indvielsen og så blandt andet guvernøren. Både dette og ovenstående foto findes også i Politikens Turen går til Madeira og Açorerne, men billederne er mine.

Udsigt ud over en del af vulkankrateret. Vejen var helt ny. Vi var tilfældigvis med til indvielsen og så blandt andet guvernøren. Både dette og ovenstående foto findes også i Politikens Turen går til Madeira og Açorerne, men billederne er mine.

 

De varme kilder set på afstand. Selv op af kloakkerne dampede det.

De varme kilder set på afstand. Selv op af kloakkerne dampede det.

 

 

I østenden af byen ned ved floden lå flere varme kilder. De var temmelig store, og vandet var i flere af dem kogende.

I østenden af byen ned ved floden lå flere varme kilder. De var temmelig store, og vandet var i flere af dem kogende.

Kogende mudderpøl. Et skilt oplyste, at det var lykkedes en turist at falde derned, og at hun ikke overlevede.Kogende mudderpøl. Et skilt oplyste, at det var lykkedes en turist at falde derned, og at hun ikke overlevede.

 

Mineraler udskilt af det kogende vand. Der er kisel og kalk, men der er også et brunt overtræk. Det er bakterier. Der er organismer, der kan leve i op til 130 grader varmt vand.

Mineraler udskilt af det kogende vand. Der er kisel og kalk, men der er også et brunt overtræk. Det er bakterier. Der er organismer, der kan leve i op til 130 grader varmt vand.

 

Andre steder udnyttede man det kogende vand til at lave mad i. Vukangryde døbte vi det. Vi var gået derud og havde spist frokost, og jeg lå nu og tog en på øjet, men pludselig blev jeg vækket af 90 finner i tre busser. Samtidig kom værtshusholdene inde fra Furnas og gravede deres vulkangryder op og et øjeblik efter var alle væk igen. Samme aften var vi inde og smage sagerne. Lækkert og mørt. Det var fortrinsvis grøntsager, men de var virkelig saftige.

Andre steder udnyttede man det kogende vand til at lave mad i. Vukangryde døbte vi det. Vi var gået derud og havde spist frokost, og jeg lå nu og tog en på øjet, men pludselig blev jeg vækket af 90 finner i tre busser. Samtidig kom værtshusholderne inde fra Furnas og gravede deres vulkangryder op og et øjeblik efter var alle væk igen. Samme aften var vi inde og smage sagerne. Lækkert og mørt. Det var fortrinsvis grøntsager, men de var virkelig saftige.

 

Lavatunneler. Dem søgte vi i Furnas, men disse fandt vi i byparken i Ponta Delgada, den største by på øerne. De var dog indgået i parkanlægget og derfor ikke videre naturlige.

Lavatunneler. Dem søgte vi i Furnas, men disse fandt vi i byparken i Ponta Delgada, den største by på øerne. De var dog indgået i parkanlægget og derfor ikke videre naturlige.

 

Jeg undrede mig over, at sand kunne stå så højt og lodret, men det var ikke sand. Det var stenhårdt. Det var formentlig tuf med en del askelag imellem. Vækster må være vilde sukkerrør.

Jeg undrede mig over, at sand kunne stå så højt og lodret, men det var ikke sand. Det var stenhårdt. Det var formentlig tuf med en del askelag imellem. Væksterne må være vilde sukkerrør.

 

Foruden tuf ses her også en kile af slagger, men også de var fast kittet sammen, så væggen kunne stå lodret trods jævnlige skybrud.

Foruden tuf ses her også en kile af slagger, men også de var fast kittet sammen, så væggen kunne stå lodret trods jævnlige skybrud.

Ungdommens Kilde
I Furnas lå flere badekilder dels med varmt vand dels med mineraler, der skulle være helsebringende. Om vores lokale badekilde hed det, at man blev yngre og yngre for hver gang man badede i den, så derfor hed den ungdommens kilde. Da vi mødte op i lufthavnen fjorten dage efter ankomsten, var vi nødt til igen at præsentere os for guiderne, der for længst havde glemt, at de havde os med ud. En af dem, der på et tidspunkt havde fortalt om Ungdommens kilde, der hvor vi skulle hen, spurgte jeg, om hun kunne kende os. Det kunne hun ikke, og det er der vel ikke noget at sige til, men jeg tillagde så Ungdommens Kilde skylden for, at hun ikke kunne kende os, og så dæmrede det alligevel. Tænk, så spurgte hun, og vi ikke havde kedet os i de fjorten dage. Da blev jeg svar skyldig, for jeg ville ikke sige, at jeg nok ville have kedet mig på bureauets busture rundt på øen.

Ungdommens kilde var et ret stort bassin i den botaniske have omgivet af store auraucariaer (træer.) Vandet kom ud med 42 graders Celcius, hvilket var for varmt for mig. Midt i bassinet var det dog passende, men luften var kold, og omklædningsforholdene ikke optimale, men vi var der næsten hver dag. Også i regnvejr. Vandet var godt, men det var koldt at komme op. Søen damper, da vandet er væsentligt varmere end luften.

Ungdommens kilde var et ret stort bassin i den botaniske have omgivet af store auraucariaer (træer.) Vandet kom ud med 42 graders Celcius, hvilket var for varmt for mig. Midt i bassinet var det dog passende, men luften var kold, og omklædningsforholdene ikke optimale, men vi var der næsten hver dag. Også i regnvejr. Vandet var godt, men det var koldt at komme op. Søen damper, da vandet er væsentligt varmere end luften.

Hjemmesiden rummer endnu to indlæg om Açorerne begge med overskriften På vulkaner. Det ene vil handle en enkelt lille vulkan og det andet om en lille oplevelse, der mindede mig om min barndom. Endnu et par fotos fra den skønne ø ses også indlæg II og III. Alle fotos er fra 2006.

Bent Hansen 15. oktober 2013.

Dette indlæg blev udgivet i Geologi, Rejser og tagget , . Bogmærk permalinket.